Gamle Topbemærkninger


Altså mine egen arkiverede fra toppen af forsiden


25-08-2007.
Ind i mellem skal man jo præsentere noget nyt og spændende på sin hjemmeside. Denne gang er det nu nærmest noget gammelt og spænnende. Jeg købte sidste søndag Nettos slagtilbud en HP printer, kopimaskine og scanner for den formidable sum af Kr. 599,00. Så nu er jeg begyndt at scanne vores gamle fotografier. Det er en større opgave, så følg endelig med. Der vil gradvist komme flere og flere fotografier. 18-07-2007.
"Ting tager den tid ting tager" kan vel være overskriften i denne omgang. Endelig har jeg fået opdateret fætterkusine-siden med vores familiekomsammen i starten af juni.

Til gengæld kan man også allerede læse lidt og se en grusom masse billeder fra vores netop overståede ferie på Kreta på ferie og udflugts-siden
29-07: Siden også opdateret med oplevelser og billeder fra vores dejlige 3. ferieuge se på Ferie og udflugtssiden



19-05-2007.
Efter næsten en måned pause er der endelig lidt nyt på hjemmesiden. Famile-siden er opdateret med links til billeder fra både en dejlig dag hvor Dorthe, Henry og Thea besøgte os i Nærum - og billeder fra endnu dejlig dag, hvor vi var med til Mads' konfirmation.

17-04-2007.
Tænk en gang: Store multinationale selskaber, der på verdensplan tjener uforståeligt store summer på deres produkter, har negative resultater år efter år i Danmark og betaler aldrig en eneste krone i skat. Lovligt skattesnyderi af værste skuffe. Læs min kommentar om 0 skat i Danmark parasitterne.

11-04-2007.
I nat kom vi hjem fra en super påskeferie i Norge. Vi boede hos Pernille og CO og var sammen med alle børn, børnebørn og svigerbørn. Jeg har endnu ikke fået skrevet så meget om turen som den fortjener, men foreløbig kan du se billederne her

05-03-2007.
Jeg har i dag skrevet en kommentar i forbindelse med rydningen og nedrivningen af Ungdomshuset.

24-02-2007.
Frekvensen i opdateringer af hjemmesiden er jo naturligt nok faldet lidt. Til gengæld kommer der oftere nye små klummer på min blog. I dag har jeg dog lagt nogle sjove billeder af mig selv ind. De er taget af min kollega Kjeld med en mobiltelefon?!? - Ét protrætbilleder og derefter med et enkelt tryk på en knap udsat for den mest vanvittige fotoredigering. Hvad skal vi så med plastikkirurgi?

14-02-2007.
Der sker jo for tiden daglige opdateringer af hjemmesiden - så må vi jo se, hvor længe det holder:-) - I dag har jeg oprettet min egen blog, hvor jeg så ofte som tiden tillader vil komme med mit syn på dagen og vejen.

10-02-2007.
Jeg har minsandten fået blod på tanden. I den sidste uges tid, hvor der ellers har været nok at se til, er hjemmesiden blevet godt og grundigt opdateret. To store portioner billeder er på plads og to nye sider: En om vores ferie på Bornholm 2006 samt en side om fætter-kusine komsammen, en dejlig tradition der blev skabt juni 2006. 05-02-2007.
"Langt om længe" er nok velvalgte ord. Næsten 3 år er der gået uden opdatering af hjemmesiden, men nu skulle det åbenbart være. Der er ingen speciel grund - og dog - en pludselig indskydelse om at købe mit eget domænenavn, kan vel i første omgang være grund nok.



Der er rigtig god grund til det store tidsspring ned til understående kommentarer. Det skyldes simpelthen, at jeg mellem 11-05-2004 og 05-02-2007 ikke har arbejdet på siden.

11-05-04.
Martines Konfirmation er vel overstået. Den kunne simpelthen ikke have været bedre! Du kan læse mere om den og se billeder Her
Det var i øvrigt en af flere fantastiske dage i et utroligt solbeskinnet Norge. Vi fik både anledning til en masse hygge med både børn og børnebørn ( Det var jo første gang vi så Vincent) og tid til at køre en lille tur på fjeldet. Du kan se billede fra de andre dage : 07-05-04 og 08-05-04

Nu, den 25-09-03 kan jeg se frem glæder jeg mig til at få set 2 af mine skønne norske døtre: Pernille og Martine. Ikke nok med det, Pernille's kæreste, Antonio skal vi også hilse på for første gang. Godt nok bliver Pernille og Antonio kun til mandag, men Martine har vi da heldigvis fornøjelsen af i hele 14 dage!


02-10-2003. Jeg er ramt af en backgammonånd. Det spil, som jeg lærte i sommerferien og som har grebet mig i et nærmest afhængighedsllignende forhold, er nu ved at sætte et virkeligt negativt præg på min sindstilstand. I den sidste uge har jeg ikke været i stand til en eneste gang at slå et godt slag - dobbeltseksere kommer for eksempel kun når jeg er slåt hjem og ikke kan komme ud på dem - eller når det er så sent i spillet, at jeg allerede har tabt. Suk, suk og atter suk. Jeg, der aldrig tidligere har kunnet blive sur over et tabt spil, sukker nu højlydt mine beklagelser ud, så min kone næste ikke tør slå mig hjem! Det må være en ånd!





12-10-03. Dette skrives i en trist sindsstemning. Vi har netop kørt Martine til bussen. Hun skulle hjem i dag. Tris, trist og atter trist. Tristere end det næsten har været før. Vi har haft det så hyggeligt i lidt mere end 2 uger.
Jeg har ærlig talt også lidt sommerfugle i maven. Det er første gang Martine skal med bussen. Tidligere har hun altid fløjet, hvilket er en meget dyr, men let løsning. Nu er hun blevet så stor og fornuftig at bussen, der jo er meget billigere skulle prøves. Men jeg skal ikke nægte, at jeg næsten ikke kan vente på at få at vide, at hun er kommet godt frem!
Og så glæder vi os over, at der kun er lidt over to måneder til jul. Så kommer hun igen og denne gang sammen med Nicoline og Raymund.



26-10-03.
Så er Josefine's børnefødselsdag vel overstået. Hun holdt det sammen med og hjemme hos Katharina. Med et par få undtagelser var hele klassen samlet. Alle ankom med højt humør og dette holdt hele dagen igennem.
Der blev taget en del billeder, som jeg nu har lagt op til amindelig beskuelse. Klik her og se mange glade børn



til forsiden