Bornholmerferie 2006Den sommer hvor klimaet gik over gevind og Bornholm klimamæssigt mindede om Kreta | |
I forbindelse med fejringen af min svigerfars 70 års fødselsdag blev hele familien inviteret 14 dage til Bornholm. Vi boede i en hytte i hjemstavnsbyen i lige uden for Svaneke. Et fantastisk dejligt sted lige ved kysten og 15 minutters gang langs vandet til Svaneke havn. Vi boede i en hytte og mine svigerforæældre, Jette og Bent, havde en hytte for sig selv. Vi var sammen hver eneste dag - men ikke hele dage - og det fungerede rigtig fint. Vi tog flere gange på især længere heldagsudflugter med lange vandreture for os selv. På den måde fik vi både følelsen af, hele tiden at være sammen uden at slide på hinanden. Det resulterede i at alle 14 dage blev superhyggelige for alle generationer. Som allerede nævnt var det to meget varme sommeruger vi havde på Bornholm - og det gjorde vores mange vandreture rundt omkring på øen temmelig udfordrerne. Men lad det bare være sagt med det samme - de var alle anstrengelser værd. De helt utrollige naturoplevelser der vælter henover en under disse vandreture overstiger en hver anstrengelse. En heldagstur til Ertholmene med besøg på Frederiksø og Christiansø var også en skøn oplevelse. Både turen frem og tilbage med postbåden Peter og opholdet på de to små klippeøer midt ude i Østersøen, der ligger så lang væk fra alt andet. Vores ferie faldt også sammen med VM i fodbold. Semifinaler og finalen blev nydt på cafeen "Hos Lasse" sammen med kolde og velskænkede fadøl (Erdinger og St. Feuilien). Det var råhygge, der ville noget - ikke mindst de sene spadserture på runde fødder tilbage til hytterne i Hjemstavnsbyen under den bornholmske stjernehimmel. Min svigerfars fødselsdag blev fejret med maner. Om morgenen stod vi forholdsvist tidligt op og tilberedte en velassorteret brunch. Om aftene havde Jette tilberedt et af sine fantastiske måltider i flere akter serveret med skønne vine. Middagen blev indtaget på terassen og udover os deltog Søster (Min svigerfars kusine) samt min noget af min svigerfars bornholmske familie; Evelyn og Bjarne. Det var alle tre nogle dejlige nye bekendtskaber. Søster formåede tilsyneladende uden det helt store besvær at tale mere end min svigermor - noget af en præstation. En tid i selskab med begge to er en helbredende kur for et hvert slidt stemmebånd. til forsiden |