UngdomshusetNu er det væk, nedrivningen er begyndt |
Torsdag den 02-03-2007 blev så dagen, hvor Ungdomshuset på Jagtvej 69 blev ryddet. Mandag den 05-03-0007 begyndte den fysiske nedrivningn af bygningen. Og hvad så nu? Der er nok ingen, der vil argumentere mod det legale i at Ungdomshuset på Jagtvej 69 nu er en saga. Bådet salget til Menigheden Faderhuset, selve rydningen og nedrivningen af bygningen er lige efter lovens bogstaver. Det er lige så klart, at de optøjer der de sidste dage har fulgt i kølvandet på begivenhederne på Jagtvej 69, med afbrændinger af biler samt andet hærværk på andres ejendom er både ulovlige og desuden for det meste uhensigtsmæssige. Det samme gælder angreb på politibetjente med sten, molotovcocktails med mere. Politiets indsats fra torsdag morgen og indtil skrivende stund mandag 05-03 17:00 fortjener ros. De har håndteret situationen helt professionelt. Vi kan i denne sammenhænge godt glæde os over, at de mange episoder har medført så få tilskadekommene. Politikerne må tilgengæld ubetinget bære et meget tungt politisk ansvar for den meget kedelige eskalering af situationen omkring Ungdomshuset og dets beboere. At magtesløshed, frustration og følt uretfædig behandling fører til helt uhensigstmæssige episoder rummer historien både nationalt og internationalt utallige eksempler på. Og når følelserne bliver stærke nok, hjælper andres syn på hvad der er juridisk og moralsk rigtigt ikke en disse. De nuværende brugere af Ungdomshuset har i deres bevidsthed været de eneste med brugsretten til den nu nedlagte bygning på Jagtvej 69. Deres følelse bekræftes af den årelange brug de har kunnet gøre af bygningen understreget af en brugsret til bygningen, der på et tidspunkt er forstået som værende lovet af kommunens daværende overborgmester. Brugerne har derfor i sit bevidsthedsunivers slet ikke kunnet finde nogensomhelst rimelighed eller rigtighed i, at bygningen på et tidspunkt er blevet solg til anden side. Nogen havde solgt deres bygning. Det var med andre ord en politisk helt forkert beslutning i første om gang at sælge bygningen til Faderhuset - en beslutning der blev truffet med godt sammenknebne øjne mod de konsekvenser beslutningen måtte få, den dag alle juridiske muligheder var prøvet med det helt foventelige resultat, som vi kender. Det er meget vanskeligt at forestille sig, at de polikere, der stod bag denne beslutning ikke har haft så meget almindelig sund fornuft, at de har kunnet forudse den endelige konsekvens af deres besluting. Bedre karakterer kan ikke gives til den nuværende politiske ledelse af Københavns Kommune. Længe levede man i håbet om, at en privat fonds forsøg på at genkøbe huset af Faderhuset ville bringe frugt. Da det viste sig, at Faderhuset af ukendte årsager hagede sig fast med alt hvad de havde til bygningen (som nu er revet ned), burde politikerne have taget den eneste naturlige konsekvens: Gratis at anvise de unge brugere af ungdomshuset en anden fysisk ramme, hvor de unge kunne fortsætte med at opholde sig i og gøre brug af et hus uden nogen form for eksternt bestemt ledelse. For det er jo netop dette, som var det unikke og nødvendige ved ungdomshuset. En bivirkning, ved at lave et demokratisk meget komplekst samfund er, at ikke alle dets borgere vil kunne forstå at indordne sig under de komplekse regler og retningslinjer, der udstikkes af sådan et samfund. Et samfunds værdig kan kun måles på, hvordan de mindretal, der ikke lige passer ind i samfundets bokse, håndteres. Et af de mindretal man har i sådan et samfund er brugerne af ungdomshuset. Unge mennesker med syn på tilværelsen, der for mange af os andre virker meget radikale. Unge menneske der derfor har et behov for et sted, hvor de selv 100% står for regler og love. I de fleste generationer er der sådanne unge mennesker, med et så udtalt behov for ikke at indordne sig under de rammer, som er dem påtvunget af ældre generationer. Det er så et politisk ansvar at vælge, om disse unge menneskers manglende lyst, vilje og evne til at indordne sig skal resultere i en sandsynlig kriminalisering af disse unge mennesker - eller om vi som samfund skal skabe de fysiske rammer der vil gøre, at disse unge mennesker lever sig igennem ungdommen på deres eget radikale grundlag. For de flestes vedkommende indtil de en dag, etablerer sig med egen familie som velfungerende borgere i vores samfund. Den nuværende og forhenværende politiske ledelse i København valgte anderedes. Det er de selvfølgelig helt og holdent i deres juridiske ret til. Men ikke uden samtidig at erkende, at det politiske ansvar for dagens ulykkelige situation er deres.
Desværre er situationen jo kommet så langt, at man ikke gang kan forholde politikerne, at "det er en ommer!". Men vi må i hvert fald forlange, at de hurtigst muligt sørger for at også dette hjørne af et komplekst samfund håndteres på en hensigtsmæssig måde. |
til forsiden |