Fætterkusine kom-sammen'er




Lige fra jeg var lille, har skæbnen åbenbart villet, at jeg og min søster Tessa ikke skulle se ret meget til en stor del af famillien. Min fars moster har haft en tradition med at samle alle familiens grene ved store mærkedage. Havde det ikke været tilfældet, havde det nok set sort ud med samvær i fremtiden. Tak for det moster!!

Da moster blev nødt til at flytte på plejehjem, blev der, som det jo ofte er tilfældet, en del indbo til overs. Noget blev fordelt til familie og venner, noget blev afleveret på genbrugsstationen og nogle få genstande blev indleveret til auktion. Her i blandt et skab, som min moster for år til bage havde købt brugt for kr. 700,00 af sin daværende arbejdsgiver. Til alles store overraskelse indbbragte det ikke mindre end kr. 35.000,00.

Fanø 2006

Disse midler besluttede min faster Birgit og fabror Klaus skulle bruges til en større familie komsammen. Det blev så en vidunderlig weekend på Fanø i begyndelsen af juni 2006. Alle kom med højt humør og vejrguderne valgte at velsigne os med årets første rigtige sommervejr, så vi fik anledning til at se øen fra sin smukkeste side. Det var ikke svært at beslutte sig for, at dette skulle være første komsammen i en lang række.

Man kan derfor håbe, at vi hermed har startet en god tradition for at se hinanden i hvert fald denne ene gang om året. I så tilfælde kan vi i hvert fald med sindsro sige, at disse penge er blevet brugt helt i moster's ånd.

Foreløbig er der tilmelding fra alle til en gentagelse af successen i begyndelsen af juni 2007. Jeg glæder mig meget til gensynet med dem, jeg ikke har set siden Fanø 2006.

Jeg tog en masse billeder på Fanø. En del af disse kan man se her

Melby 2007



Den første weekend i juni gentog vi så successen i Melby. Alle kunne komme i kortere eller længere tid, så i løbet af weekenden fik alle set hinanden.

De store fællesoplevelser var loppemarked lørdag middag og den famøse fodboldkamp mellem Danmark og Sverige lørdag aften, som samlede store og små i en mere og mere ophidset stemning foran Tessa og Jan's ikke til det formål alt for store fjernsynsskærm.
Søndag tog de tilbageblevende en tur rundt på Arresø med Frederikke og sluttede af med en turpå Lisestuen i Liseleje, hvor Anders var ved at sætte ny DM rekord i indtagelse af spareribs.

Vejret var endnu en gang med os. Det smagte bestemt af sommer. Vi fik da også uden problemer grillet mad til alle sammen både fredag og lørdag aften. Lørdag eftermiddag inspirerede det til en ordentlig omgang is m.m. i Liseleje efter manges ihærdiges kamp for drageopsætning på stranden i det næsten vindstille vejr. og Kasper's solobadetur i det ikke alt for varme vand. Søndag var vi dog flere, der gentog denne bedræft.

Nu glæder vi os til næste år hvor Lene, Peter og Jan med familer udstikker rammerne for den næste familiekomsammen.

Indtil da kan man jo nøjes med at se på nogle af billederne
Desuden et par små filmklip:
Drageflyvning
og
Jonathan Flyver

til forsiden