1.        Forskel på internet og intranet :Intetnettet er et offentligt tilgængeligt netværk. Alle har adgang til de sider der ligger på internettet, blot de er koblet på. Det spiller ingen rolle hvor i verden man befinder sig. Der er dog muligheder for at begrænse tilgængeligheden, ved at lade adgang til sider være afhængigt af, at brugeren har en adgangskode. Dette gælder bl.a. for betalingssider, hvor ejeren af siden kræver betaling for at man får adgang til dele webstedets indhold. Også af sikkerhedsmæssige årsager kan man med fordel begrænse adgangen. For eksempel i forbindelse med adgang til web-baserede banker.Intranet er et lukket netværk i eksempelvis en virksomhed. Det er kun de pc’er, der er direkte koblet på netværket, der har adgang til indholdet på servernes og eventuelt de andre pc’ers indhold. 2.        Baggrunden for Internettet og dets udvikling :I 1969 ønskede det amerikanske militær at udvikle et computernetværk, hvor man sikrede sig at, selv om en del af netværket blev sat ud af kraft, ville resten fortsat fungere.. Man ønskede at eliminere de skrækvisioner man i den kolde krigs tid havde for, hvad der kunne ske, hvis det centrale i forsvarets netværk blev sat ud af drift. Uden at man nok har tænkt over det, havde man hermed allerede lagt kimen til den anarkistiske styreform, der hersker på nettet. Ingen kontrollere nogen. Ingen central myndighed eller computer kan begrænse andres tilgang til nettet.For overhovedet at få flere computere og deres forskellige styresystemer til at tale sammen. Man opfandt derfor internetprotokollerne TCP/IP. Hermed havde man fastsat en standard (protokol) for de netværk, der skulle kommunikere sammen.Hastighed og måden har ændret sig væsentligt siden. I dag er vi vandt til at koble os på for derefter at have kontakten til hele det store Internet åben. Den gang var man nødt til at logge sig på den bestemte computer, man ønskede kontakt med. Hastigheden på forbindelseslinjen lå på maksimalt 2400 bps. Med et helt almindeligt analogt modem – som allerede er på vej ud i historiebøgerne er hastigheden typisk 56.000 bps. Datidens hastighed havde i vore dage kun været anvendelig til en begrænset del af Internettet – nemlig den tekstbaserede del så som usenet. Rent faktisk blev netværket så sent som 1971 også i hovedsag brugt til elektronisk post mellem forskere, der havde adgang til de 37 computere, der var forbundet til datidens Internet, ARPANet. Til overførsel af grafik- og lydfiler ville den kræve en nærmest umenneskelig tålmodighed. I disse tidlige Internet-år var de to største mangler ved Internettet, det at man skulle skulle skifte forbindelse fra den ene computer til den anden. Desuden at alle computere nødvendigvis måtte have samme styresystem og program for at læse de informationer, man hentede hjem fra den computer man havde kontakt med. Man fristes næsten ellers til at indskyde her, at dette ellers ville være helt i Bill Gates’ ånd.Tim Berners-Lee – også kaldet WWW’s far – arbejdede i1989 atomforskningscentret CERN i Schweiz. Han kom dengang med forslagene, der skulle øge anvendeligheden af Internettet og egentlig gøre det til det, vi kender i dag. Tre ting skulle der til. En standard protokol for format og overførsel af meddelelser (http). Et standardiseret sprog, der kan forstås af alle styresystemer og computerer. Sproget er det vi i dag kender som HTML. Desuden et system, som definere en hver hjemmesides adresse på Internettet – URL.I 1991 – den 17. maj – blev hans system for første gang sat i drift. 3.        URL – Adressen på Internet.URL er en forkortelse for Uniform Ressource Locator. Som en oversættelse af de engelske ord indikerer, er URL en entydig betegnelse på et web-sted.En URL (Adresse) består af tre dele: http som er den protokol, vi anvender når vi bevæger os på WWW. www – adressen skal findes på WWW.Endelig kommer så navnet på selve serveren. Det kan være kort eller langt. Det kan bestå af flere dele adskilt af punktum. Den del af navnet, der står efter det sidste punktum fortæller enten noget om i hvilket land serveren hører hjemme (eks .dk for Danmark) eller serveren art (eks .com der viser, at der er tale om en server hos et kommercielt firma).En IP adresse er adressen på en helt specifik computer på internettet. Den består af en række på fire talgrupper adskilt af punktummer. Hver talgruppe kan have værdien fra 0 til 255. Eksempelvis er min computer’s IP adresse mens jeg skriver dette: 62.243.104.26Det betyder med andre ord, at en hver computer, der er forbundet med Internettet har en IP adresse. Det er nødvendigt – også selv om computeren ikke i sig selv indeholder en hjemmeside. Før man kan se en hjemmeside, skal HTML dokumentet jo sendes til den computer, man kalder op fra. Derfor sender man sin IP adresse så snart man beder om at logge på en side. Simpelthen for at fortælle hvor denne sides server skal sende det HTML-dokument til, som siden består af. I mange tilfælde har en computer en forskellig IP adresse hver gang den kobles til Internettet. IP adressen tildeles tilfældigt af internetudbyderen.Hvis en computer indeholder en hjemmeside, er det derimod nødvendigt, at IP adressen er fast – den samme hver gang computeren er tilsluttet Internettet. Det er jo ikke muligt for andre computere at finde hjemmesiden, uden at kende adressen. Da det ikke er hensigtsmæssigt at huske adresser, bygget op af disse talgrupper er DNS en uvurderlig hjælp, når vi skal finde rundt på nettet. DNS er en server, der oversætter domænenavnet (URL’en), som jo oftest er langt lettere at huske til IP adressen, som man så forbindes med. Det sker i baggrunden og så hurtigt, at man ikke lægger mærke til det- 4.        Bps: (Bits per second) er en definition på hastigheden af en datatransmission. Det vil sige hvor hurtigt data kan udveksles mellem to computere. 5.        Hastigheder på almindelige forbindelser til Internettet.For alle følgende tre opkoblingsmuligheder gælder at hastigheden er teoretisk i den forstand, at den aldrig bliver hurtigere end den server du henter fra. Hastigheden kan desuden reduceres af trafikken på serveren.Analogt modem (Almindelig telefonlinje): Maksimal hastighed er 56000 bps. Denne hastighed opnås i praksis aldrig. Der vil altid være forstyrrelser på telefonlinjen (støj) som begrænser hastigheden. Kobler man på med 44000 bps skal man være glad. I dag er det således at alle der er koblet op med analogt modem betaler for den tid, de er koblet på.ISDN: Hastigheden er marginalt bedre, nemlig 64000 bps. Dog er dette som regel også den hastighed man i virkeligheden forbinder med. Desuden består ISDN af to linjer. Det betyder at man enten kan tale i telefon mens man surfer – eller at man kan koble på Internettet med begge linjer og derved opnå en forbindelse på 128000 bps. Også brugere med ISDN-forbindelse betaler for den tid de er koblet på Internettet.ADSL : Har den specialitet, at der er tale om en forbindelse med forskellig hastighed på henholdsvis down- og upload. For de fleste private brugere er downloadhastigheden den væsenlige. Her koncentrerer jeg mig derfor om downloadhastigheden. De almindelige for private brugere er fra 256 kbs – altså 256000 bps til 2048 kbs. Og så taler vi altså om en væsentlig forbedring af hastigheden. Desuden er ADSL forbindelser som regel til salg for en fast månedlig pris uanset hvor meget man er koblet på og downloader. Ulempen ved ADSL er, at det foreløbig i modsætning til analogt modem og ISDN ikke er alle, der kan få det. Det afhænger af brugerens geogafiske afstand fra centralen og om centralen er klargjort til ADSL. Udviklingen på dette område går da også hurtigt. 6.        Min egen hastighed er: En 1024 Kbs Adsl-forbindelse. Min forbindelse er altså i stand til at håndtere 1024000 bits i sekundet. Målinger på hvad der aktuelt overføres gøre i bytes pr. sekund. 1 byte svarer til 8 bit. Jeg burde altså være i stand til at modtage 128 kilobytes. Gennemstrømningshastigheden er dog aldrig den samme som tilslutningshastigheden. Jeg er glad og tilfreds når jeg henter fra nettet med 108 kilobytes. 7.        LAN er forkortelsen for Local Area Network. Det er et lille lokalt netværk – enten i en virksomhed eller privatbolig. De mest normale hastigheder LAN fungere ved er 10Mbs eller 100 Mbs. Et netværk, der blot er nogle få år gammelt vil køre med 10Mbs mens et nyt normalt vil køre med 100 Mbs.

Udfærdiget af Gert Philipsen