Kære Per Stig Møller!

Når jeg har valgt at rette min henvendelse til dig, skyldes det din funktion som udenrigsminister.

Jeg har i mange år glædet mig over og været stolt af Danmarks position på det verdenskort, der er farvelagt efter størrelsen på de enkelte nationers lyst og vilje til at hjælpe verdens flertal af fattige.

Derfor er det med stor skuffelse, at jeg ser den udvikling i ulandsbistandens størrelse, den nye regering står for.

Jeg er på det rene med, at Danmark ikke på dette område heller kan redde hele verden. Men vi har i mange år qva størrelsen på vor ulandsbistand sendt verden et signal med en politisk værdi, der overstiger selve den økonomiske. Vi har virkelig haft retten til med vægt, at tale den fattige verdens sag. Og det trænger den minsandten til!

Dette på trods af, at ulandsbistandens størrelse ikke reelt har nogen nævneværdig indflydelse på vores muligheder for at opretholdele og udviklinge vort eget velfærdssamfund.

Jeg forstår, at den udviklingsbistand Danmark yder, skal bruges med kritisk omhu. På trods af vores - i international målestok - generøsitet er de midler Danmark har, kan og efter min mening skal yde en diminutiv dråbe i det elendighedes hav, hvor de skal gøre nytte. Det er derfor vigtigt, at regeringen og Folketinget stiller sig kritiske og krævende til, at de midler den danske stat yder når frem til de rigtige hænder (og munde). Det kan også i nogle tilfælde være fornuftigt at regulere størrelsen på den bistand, der tilfalder andre stater, som et politisk pressionsmiddel mod stater, der konsekvent overtræder menneskerettigheder - og hvor vi mistanke til, at de penge, der er ment til fattige går i de forkerte lommer. Heldigvis er der oftest organisationer, som man i stedet kan kanaliserer pengene igennem.

Men jeg kan ikke med min bedste vilje anerkende, at vi med vor velstand skal se en regering fremme en finanslov, hvor forbedringer på nogle områder skal finansieres ved en forringelse af ulandsbistanden. Finansielt er der ingen plausibel grund til det. Der findes med en minimum ubeskåret ulandsbistand rigeligt med midler tilbage til, at vi selv kan foretage de prioriteringer vi måtte ønske.

Jeg beder til og håber på, at Du med din visdom og fornuft vil forsøge at ændre på dette - således at vi fortsat kan se en regeringsleder og udenrigsminister, der kan tale med vægt, når de fattige landes situation er oppe til debat i det international forum.

Med venlig hilsen
Gert Philipsen

Kære Gert Philipsen

Tak for din e-post af 13. december 2001 om de planlagte besparelser på
u-landsrammen og miljøbistanden til udviklingslandene.

Jeg er enig i, at Danmark skal være med helt fremme, når det gælder
hjælpen til de fattige i verden, og Danmark vil også fremover
internationalt ligge i det absolutte førerfelt på udviklingsbistandens
område. Mindst lige så vigtigt er det, at Danmark skal være førende, når
det gælder bistandens kvalitet, så udviklingslandene får mere bistand
for pengene. Her er der brug for nytænkning. Dansk udviklingspolitik
skal koncentreres og effektiviseres, og der skal ny dynamik i
samarbejdet med vore partnerlande. Der er brug for at fokusere
indsatserne, så bistanden kan blive mere målrettet og effektiv.

Dansk bistand skal på ny have den rolle, som den oprindeligt var
tiltænkt: At hjælpe de fattige ved at sikre kritiske investeringer i
uddannelse og sundhed, til opbygning af infrastruktur og som støtte til
udviklingen af den private sektor. Som et væsentligt led i fokuseringen
på fattigdomsbekæmpelse vil der samtidig blive lagt særlig vægt på at
fremme kvinders rolle i bistanden. Der vil herudover blive lagt vægt på
at støtte udviklingslandenes handelspolitiske interesser, så også de
fattigste lande - ikke mindst i Afrika - kan integreres hurtigere og
bedre i den globale økonomi.

Det er også vigtigt, at der lægges større vægt på et reelt partnerskab
med vores programsamarbejdslande. Dansk bistand vil i højere grad bygge
på landenes egne fattigdomsstrategier. Det vil sikre, at bistanden går
til de områder, der betyder mest for de fattige: landbrug, sundhed,
uddannelse, vand, biveje og erhvervssektoren. Lande, som får dansk
bistand, skal til gengæld leve op til grundlæggende krav om god
regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder.

Samlet set vil gennemgangen af bistanden betyde, at dansk bistand
fremover står stærkere, og at der bliver større sikkerhed for, at
pengene når frem til de fattige i udviklingslandene.

Med venlig hilsen