Jeg har læst din pressemeddelelse på partiets hjemmeside i dag. Det foranlediger følgende spørgsmål:

"- Jeg har i dag stillet integrationsministeren følgende spørgsmål: Finder ministeren det acceptabelt, at en medarbejder i ministeriet på egen hjemmeside opfordrer danskere til at indgå proformaægteskaber med henblik på at få så mange udlændinge til Danmark som muligt. Og hvordan ministeren vil sikre, at medarbejdere i ministeriet ikke fremover aktivt opfordrer til at undergrave regeringens politiske hensigter, siger Per Dalgaard."

Hvilken interesse kan nogen have i at få belyst, hvilken accept ministeren måtte have af, hvad ministeriets medarbejdere bruger deres fritid til. Om det så er virksomhed, der udviser modstand mod regeringens politik på et bestemt område.
Ministeren har vel som alle andre ret til at rette henvendelse til medarbejderen og give udtryk for den uenighed, han måtte have overfor de synspunkter vedkommende medarbejder bringer til torvs. Ja, han kan vel endda som alle andre opfordre vedkommende til at ophøre med bestemte aktiviteter.
Udtrykket accept smager imidlertid af langt mere end dette. Det smager af berufsverbot. For hvorledes skulle ministerens manglende accept af medarbejderes private gøremål ellers udmønte sig, hvis ikke den skulle indebære en afskedigelse af medarbejderen. En afskedigelse, der så ville være baseret ikke på medarbejderes faglige kvalifikationer, loyalitet og produktivitet i arbejdssituationen, men på medarbejderens private holdninger og hans valg af demokratisk udtryksform og medie til tilkendegivelsen af disse.

"- Jeg har ligeledes bedt ministeren oplyse, om det er lovligt at oprette en hjemmeside på internettet med opfordring til danskere om at indgå proformaægteskaber med henblik på at få så mange udlændinge til Danmark som muligt - herunder oplyse om opfordringen til at indgå proformaægteskaber i sig selv er strafbart, slutter Per Dalgaard."

Dette spørgsmål forekommer relevant. Det havde dog efter min opfattelse været mere nærliggende, hvis det havde været rettet til justitsministeren.

Du giver selv svaret på min pointe i hele sagen, hvor du skriver:

på medarbejderes faglige kvalifikationer, loyalitet og produktivitet i arbejdssituationen,

Jeg ville som arbejdsgiver ikke være tryg ved om en medarbejder med disse holdninger ville være loyal i sit arbejde. Jeg ville daglig tvivle.
Ligeledes er det ulovligt at indgå proformaægteskaber med det formål at snyde den danske stat. Og det er en ganske uacceptabelt aktion, set ud fra Dansk Folkeparti's holdning.

Jeg kan godt fornemme, at du er uenig. Det er du velkommen til at være. Jeg kan ikke acceptere, at nogle danskere bevidst forsøger at ødelægge vores danske kultur. Det vil jeg og Dansk Folkeparti kæmpe imod af al kraft. Jeg anser bl.a. denne aktivitet for kulturforæderi af værste skuffe. Som jeg på et DF-årsmøde tidligere har fremført, 'Islam er den største trussel mod verdensfreden siden kommunismens fald'.
Denne udtalelses nære virkelighed bliver mere og mere tydelig med årene. Og de der af "hjertegode" holdninger arbejder for flere vil indvandrere med muslimsk baggrund til Europa/Danmark, er med til at forråde vores kultur. Det vil vore børn aldrig tilgive Jer.

Tak fordi du har givet dig tid til at besvare min henvendelse.
Dit svar bliver naturligvis lagt op på min hjemmeside.

Jeg er fortsat af den opfattelse, at en arbejdsgiver ikke skal eller bør vudere sin medarbejder, ud fra dennes politiske holdninger eller hvorledes denne i sin fritd vælger at give udtryk for disse. En vurdering af medarbejderens kvalitet bør udelukkende ske ud fra de præmisser, som jeg nævnte i min henvendelse.

Skulle det vise sig, at medarbejderens politiske holdinger øver indflydelse i negativ retning på loyaliteten over for arbejdsgiveren i arbejdssituationen, er situationen jo en anden.
Dette er dog ikke det, der er indholdet i din pressemeddelelse.

Jeg er på det rene med, at der med rimelighed kan sættes spørgsmålstegn ved lovligheden, den aktuelle hjemmesides opfordring til indgåelse af proformaægteskaber.
Dette er dog et spørgsmål, der bør vurderes af de rette myndigheder. Og det er mig bekendt ikke indenrigsministeren!

Jeg understreger, at min henvendelse udelukkende skyldes, at jeg finder det risikabelt, hvis offentlige myndigheder skal vurderes ansættelsesforhold ud fra politiske religiøse o.l. forhold hos arbejdstageren. Det hører simpelthen ikke hjemme i et demokrati!

I øvrigt er jeg selv i den situation, at have en arbejdsgiver med hvem jeg på ingen måde deler politisk opfattelse med. Det ligger dog ingen hindringer for, at jeg kan udføre mit arbejde med loyalitet over for min arbejdsgivers - og så vidt jeg forstår til hans fulde tilfredshed.

Din fornemmelse med hensyn til uenighed holder stik. Jeg deler ikke synspunkt i de fleste af Dansk Folkeparti's synspunkter i indvandringsspørgsmål.
Jeg kan dog ikke nikke genkendende til, at jeg derved skulle forsøge eller ønske at forråde den danske kultur.